Juneteenth er en uundværlig fejring af sorte befolkningers frigørelse, men det er kun en lille del af et meget større billede. For at markere begivenheden i år ønskede vi i Black@, Airbnb's ressourcegruppe for sorte medarbejdere, at fortælle en del af den større historie om vores globale sorte befolkningsgruppers kamp mod undertrykkelse, de kampe, vi har arvet, og vores kollektive sejre.

Vores ven, Carvell Wallace, har nedfældet en række opstande blandt sorte befolkningsgrupper over hele verden, og hvordan de fungerede som katalysator for en ny forståelse og et holdningsskift i samfundet. Vi er begejstrede for, at han har skrevet denne artikel, og det er vores håb, at du vil lære noget og forpligte dig til fortsat at lære mere om og støtte sorte befolkningsgrupper. Der er plads til alle i den fortsatte kamp for retfærdighed. Du er hermed inviteret.

Under denne artikel finder du et link til en profil for et medlem af Airbnb's Værtsråd med indsigt i tilhørsforhold samt en liste over oplevelser med værter over hele verden, der fokuserer på sorte befolkninger fra et lokalhistorisk perspektiv.
‎
‎
Med solidarisk hilsen
Black@ Airbnb

Ønsket om at høre til ligger dybt i os alle. Vi vil være trygge, blive elsket og passet på. Vi vil føle, at vi har et hjem. Dette ønske er så universelt og tidløst, at det så langt tilbage som 1789 blev forankret i Menneskerettighedserklæringen, det dokument med 17 artikler, der blev udarbejdet efter den franske revolution. "Disse rettigheder", hedder det i artikel 2, "er frihed, ejendom, sikkerhed og modstand mod undertrykkelse". Tanken om, at ethvert menneske har ret til at modstå undertrykkelse, var naturligvis ikke ny i 1789, men det var de franske revolutionærers bestræbelser på at kodificere denne rettighed på globalt plan.

På trods af de bedste intentioner i dette dokument er den daglige virkelighed for mange mennesker rundt om i verden i øjeblikket, at deres ret til at modstå undertrykkelse faktisk ikke er beskyttet. De, der gør oprør mod uretfærdig behandling, bliver ofte mødt med statssanktioneret vold og blodsudgydelser. Det er magtens natur, at magthavere ofte ønsker at hamstre mere magt, og de, der er foruden kun kan tage den med magt, eller som tidligere slave og abolitionist, Frederick Douglass, så rammende udtrykte det: "Magten giver sig ikke uden et krav. Det har den aldrig gjort, og det vil den aldrig gøre."

I de seneste år har USA set sine egne borgere gå på gaden mod undertrykkelse. Ifølge rundspørger i sommeren 2020 deltog mellem 15 og 26 millioner mennesker i protester i kølvandet på politidrabet på George Floyd den 25. maj samme år, hvilket gør dette til en af de største protester i nyere amerikansk historie (kilde: Kaiser Family Foundation, Civis Analytics, N.O.R.C., Pew).

Floyd var den seneste i en lang række ubevæbnede sorte mennesker, som, selv om de ikke var dømt for nogen forbrydelse, blev skudt eller kvalt til døde af politiet. Den højlydte offentlige reaktion på disse dødsfald, og de optagelser fra celler, der ofte ledsager dem, har varslet fremkomsten af en global modstandsbevægelse, der konfronterer politibrutalitet og fremsætter krav om at ændre den måde, hvorpå politiet interagerer med samfundet.

Denne bevægelse skubbes fremad af handlinger, som af mange mennesker kan betragtes som lovløse og forstyrrende eller endda voldelige. Brande, plyndringer og ødelæggelse af ejendom er blevet et kontroversielt aspekt af befolkningens modstand mod det, de ser som undertrykkelse, og mange sætter spørgsmålstegn ved denne taktik. "Jeg er enig med dig i din sag," kan de sige, "men jeg er ikke enig i metoderne." Det er fristende at betragte disse modstandshandlinger som impulsive, kontraproduktive eller dårligt gennemtænkte. Men den globale historie om sociale forandringer fortæller os en helt anden historie.

En stærk modstand er og har altid været en af de primære måder, hvorpå meningsfulde sociale forandringer opnås. De undertrykte har vundet deres frihed gang på gang, fra opstandene i Sparta til Den amerikanske revolution, ikke ved at bede om den, men ved at konfrontere deres undertrykkere direkte. Kort sagt kan man ikke forsvare tilhørsforhold uden konfrontation.

Black Lives Matter-bevægelsen er mere end bare en aktuel politisk begivenhed. Det er en del af en århundredelang tradition for, at de undertrykte rejser sig for med magt at kræve retfærdig og lige behandling og adgang til grundlæggende menneskerettigheder. Og hvis der sker misbrug, uretfærdighed og brutalitet, vil der også være modstand fra dem, der forestiller sig en bedre, sikrere verden, hvor vi alle kan høre til, og som er villige til at kæmpe for, at vi skal være der. Som forfatter, revolutionær og aktivist, Angela Davis, så rammende udtrykte det: Frihed er en konstant kamp.